Ciabattabrød

Ingredienser til Ciabattabrød:
50 g gær
6.5 dl lunkent vand
1 spsk salt
3 spsk ekstra jomfru-olivenolie
500 g hvedemel
500 g durummel (gerne den grove slags!)

Tilberedning af Ciabattabrød:
Smuldr gæren i en skål og tilsæt det lunkne vand. Rør godt i skålen indtil gæren er helt opløst.
Tilsæt salt, olie og derefter melet lidt af gangen.
Ælt dejen godt igennem med hænderne og lad dejen hæve tildækket i min. 30 minutter.

Efter hævning deler du dejen i to lige store stykker – som formes til to brød, som sættes på
en bageplade.

Lad brødene hæve tildækket i 60 min.

Pensel brødene med vand og drys lidt mel over brødene, inden du sætter dem i den forvarmede ovn.
Dine ciabattabrød bages ca. 20-25 min ved 200 grader.

Brødene er færdigbagte, hvis det lyder hult, når du banker let under bunden.
Sættes til afkøling på en køkkenrist.